Pædagogisk læreplan

Her kan du læse den styrkede pædagogiske læreplan i Børnegården

Børnegården er en institution med ca. 100 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn samt aften- og natpasning med 40 pladser, som ligger i Slagelse midtby.

Aften- og natpasningen er til børn, hvis forældre har et arbejds- eller uddannelsesbetinget pasningsbehov efter kl. 17.
Tilbuddet er for alle børn i kommunen i alderen 0-10 år.

I Børnegården har vi valgt at arbejde aldersopdelt. Vi har en afdeling med to vuggestuegrupper, en afdeling med tre mellemgrupper for de 3 – 4,5 årige samt en afdeling med to Storbørnsgrupper for de 4,5 – 6 årige.

Børnegården har en stor legeplads og en lille legeplads, som er forbeholdt vuggestuebørn, således de kan være i fred for de større børn.

I Børnegården har vi valgt både at aldersopdele børnene og samtidig arbejde i mindre grupper ud fra den pædagogiske overvejelse, at det bl.a. skaber ro, overblik, forudsigelighed og genkendelighed for børnene.

Mindre grupper giver mulighed for fordybelse og tid til dialog, både i forhold til planlagte emner og spontane aktiviteter. Samtidig giver opdelingen personalet større mulighed for at tage afsæt i det enkelte barns udviklingstrin og behov.

Vi har også valgt at aldersopdele børnene for bedre at kunne skabe læringsrum, der giver lyst til at lære. Børnene er omtrent samme aldersgruppe og kan derfor spejle sig i hinanden.

Aldersopdelingen gør også, at personalet kan tilrettelægge de pædagogiske aktiviteter optimalt til den enkelte børnegruppe. Opdelingen giver god mulighed for, at personalet kan ”fange” børnene udviklingsmæssigt, hvor deres nysgerrighed og interesse er og på den måde understøtte lysten til leg og læring.

Fælles for alle afdelinger er, at vores pædagogiske tilgang tager afsæt i principperne ud fra Marte Meo. 

I Børnegården udvikler vi vores udgave af tilgangen ud fra principperne i Marte Meo.
I Børnegården benytter vi at videofilme situationer, hvor børn er i en eller anden udfordring, for der igennem objektivt at kortlægge, hvad VI som pædagogisk personale skal ændre for barnet i den givne situation. 

Pædagogerne har fået et grundkursus i Marte Meo.

Pr. august 2019 er vi 2 uddannede Marte Meo-terapeuter. Der er meget mere vedr. principper fra Marte Meo (link til Marte Meo i faktaboks)

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Læringsblomsten

Ministeriet har udarbejdet en grafisk oversigt, som viser delelementerne i det pædagogiske grundlag. Disse elementer underbygger de seks læreplanstemaer.
I den styrkede læreplan en legende tilgang gennem hele dagen særligt fremhævet, og der er fokus på, at leg og læring forekommer over hele dagen – at der ikke kun arbejdes med læreplanen i vokseninitierede aktiviteter om formiddagen.

Denne læreplan er opbygget ud fra følgende tre temaer:

1.Beskrivelse af vores pædagogiske grundlag (det blå i blomsten)
2.Beskrivelse af læreplanstemaerne (det røde i blomsten)
3.Beskrivelse af vores arbejde med evaluering (den yderste kant af blomsten)

 

Det pædagogiske grundlag
  • Børnegårdens børnesyn

    Vores barnesyn tager afsæt i læringsmiljøets betydning for barnets udvikling.
    Alle medarbejdere arbejder refleksivt med egen praksis ud fra en Marte Meo - inspireret tilgang.
    Det gør vi, fordi det øger muligheden for at imødekomme og se barnets ressourcer i læringsmiljøet.
    Vi ved, at alsidig kropslig udvikling er en forudsætning for barnets læring.
    Vi indtænker derfor brugen af kroppen i hele barnets hverdag – også kaldet ”pædagogisk idræt.”

  • Dannelse og børneperspektiver

    I Børnegården har vi fokus på det hele menneske. Barnet skal lære at mestre eget liv og have tro på sig selv for at begå sig i livets mange arenaer senere i livet. 

    Vi tilstræber at møde alle ligeværdigt. Forskellighed skal være en styrke og tolerance skal være naturligt hos børn, forældre og pædagogisk personale. 

    Vi understøtter barnet i (og med) en demokratisk tankegang, hvor det vil møde medbestemmelse, involvering og mulighed for fordybelse.

    Dette ses også ved at vi er rollemodeller i mødet med nye familier, og vi har fokus på italesættelse af kulturel lighed. 

    Vi udviser rummelighed, er opmærksomme og lyttende samt nysgerrige på det andet menneske, og dette kan ses på vores kropssprog og ansigtsmimik.

    Turtagning og latenstid er kompetencer, som mennesket skal kunne overfor hinanden.

    Vi har fokus på at følge børnenes spor, og vi tilpasser aktiviteterne, således børnene oplever medbestemmelse og involvering. 

    Dannelse er en fælles opgave mellem det pædagogiske personale og forældrene til barnet, som fordrer gensidig nysgerrighed på at afstemme forældrenes værdier med pædagogikken.

  • Leg

    I Børnegården hjælper vi børnene med at skabe relationer på tværs af alder, køn og kultur.

    Vi er opmærksomme på at guide børnene i legen og sætte ord på deres handlinger. Vi bruger legen i hverdagssituationer og rutiner.

    Vi er opmærksomme på at alle føler sig som en del af fællesskabet.

    Vi spørger ind til legen, så den kan udvikle sig og vi deltager i legen, når legen tillader det.

    Vi bruger legen til at blive klogere på hvad barnet kan og udvikler det.

    Det pædagogiske personale har en legende tilgang. Vi hjælper børnene til at fordybe sig i legen, så de lære at fastholde opmærksomheden over længere tid. 

    Et godt legemiljø er et miljø indrettet til fælles liv, fælles erfaringer, leg og gode samspil, hvor der emmer af nysgerrighed på hinanden og inspirerende aktiviteter som både børn og voksne sætter i gang og deltager i.                                                                                               (Ditte Winther-Lindqvist)

  • Læring

    Læring foregår bedst i barnets nærmeste udviklingszone, samspil og relation. Det gør vi ved at i tale sætte barnets initiativer, tanker og følelser, samt vores egne handlinger og initiativer. 

    Læring foregår i samspil på tværs af afdelingerne og nærområdet. Hvor pædagogisk idræt bliver brugt gennem hele dagen til at skabe læring og udvikling.

    Det er med til at skabe et fællesskab, selvværd, selvtillid, udvikling, trivsel, dannelse, sociale relationer og læring hos det enkelte barn.

  • Børnefællesskaber

    For at skabe rum for leg, udvikling, trivsel, dannelse og læring med afsæt i børnefællesskaber, arbejder det pædagogiske ud fra en Marte Meo – inspireret tilgang. Det betyder, at det pædagogiske personale tager afsæt i børnenes individuelle forudsætninger i fællesskabet.

    Det pædagogiske personale skaber rum for barnets initiativ og afprøvning af forskellige positioner i fællesskabet.

    Det er med til at skabe øget selvværd og selvtillid. 

    Det pædagogiske personale arbejder med børnenes relationer og venskaber gennem en kultur, hvor det pædagogiske personale har fokus på barnets tryghed og tillid til de professionelle voksne. 

    Det pædagogiske personale understøtter barnets relationer til andre børn og de professionelle voksne på tværs af stuer og afdelinger.

    Herved understøttes desuden intern brobygning.

  • Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehave-klassen

    Vi opsætter læringsmiljøer, som gennem en legende tilgang understøtter barnets vej til selvhjulpenhed, således barnet i et trygt læringsmiljø øver sig i at kunne klare dagligdags praktiske gøremål (toiletbesøg, af- og påklædning, holde orden i garderoben, f.eks ift. skiftetøj osv.) med tilpasset støtte fra de professionelle voksne ud fra barnets udviklingsstadie. 

    Der er fokus på at børnene bliver set og hørt samt bringe børnenes nysgerrighed og undringer i spil overfor andre børn og professionelle voksne i et tillidsfuldt læringsmiljø.

    Det pædagogiske personale tager eksplicit udgangspunkt i børnenes styrker, og understøtter børnenes forskelligheder positivt, og børnene guides til at hjælpe hinanden og spejle sig i hinanden.

    Det pædagogiske personale har fokus på et nuanceret sprogs betydning for at barnet kan mestre eget liv. 

    Der arbejdes med fokus på positive overgange internt som eksternt, f.eks via besøg på stuer/afdelinger i Børnegården og på skoler.

    Slagelse Kommunes kanon indeholder 3 kanonforløb á 14 dage, som alle dagtilbud og børnehaveklasser (differentieret ift. alder) er forpligtet til at gennemføre på samme tid i løbet af året.

    Dette hjælper overgange ved, at barnet i børnehaveklassen oplever genkendelighed indhold i kanonforløb.

     

    Den røde tråd i ud fra principperne i Marte Meo er for Børnegården fundamentet til at give børnene oplevelse af forudsigelighed, genkendelighed, tryghed og tro på egen formåen, når de forlader børnehaven og starter i børnehaveklasse.

  • Pædagogisk læringsmiljø

    Vores pædagogiske læringsmiljø tager afsæt i det pædagogisk relationelle arbejde.

    Vi giver børnene mulighed for at udvikle sig og lære gennem kroppen ved at anvende pædagogisk idræt gennem hele dagen.

    Det pædagogiske personale understøtter muligheden for at børnene udvikler demokrati, trives i de æstetiske læringsrum og overfører læringsmiljø til et andet læringsmiljø gennem en tilgang ud fra principperne fra Marte Meo.

  • Samarbejde med forældre om børns læring

    Alle forældre gør det bedste de formår ud fra deres forudsætninger, erfaringsdannelse og ressourcer. 

    Dette afspejles ved løbende ligeværdig vejledning, hvor hjemmelæringsmiljøets betydning inddrages som medskabende faktor, idet forældrene har en afgørende rolle for barnets udvikling.

    Personalets faglige kompetencer og forskellighed kommer i spil i drøftelser med forældrene, f.eks gennem 3 mdr. samtaler, sprogvurderinger, brobygningssamtaler, overgangssamtaler, forældremøder med fællesspisning, forældrearrangementer for hele institutionen, daglige vejledninger om opdragelse m.m. 

    Vi ønsker, at forældre spørger ved tvivl, undren eller ønsker hjælp i opdragelsen af deres barn.

  • Børn i udsatte positioner

    I arbejdet med børn i udsatte positioner, ser vi vigtigheden i at inkludere barnet i fællesskabet ud fra dets individuelle behov. 

    Det betyder f.eks at børn skal have lov til at have ”pauser” fra fællesskabet, hvor de ikke er deltagende sammen med en gruppe, men finder sin indre ro på dets egne præmisser med støtte fra det pædagogiske personale i videst muligt omfang. 

    Vores pædagogiske læringsmiljø tager bl.a. afsæt i at arbejde i mindre grupper, hvor der er fokus på nærvær, differencering samt relationen mellem det pædagogiske personale og barnet. 

    Dette for at skabe gode og trygge læringsmiljøer, hvor barnets trivsel, udvikling, læring, trivsel og dannelse fremmes, således barnet tilegner færdigheder til at mestre eget liv. 

    Vi er bevidste om, at samarbejdet mellem det pædagogiske personale og forældre har sit udgangspunkt i et ressourcesyn ift. udnyttelse af hjemmelæringsmiljøet, hvilket er af afgørende betydning for barnets udvikling. 

  • Sammenhæng til børnehaveklassen

    Vi opsætter læringsmiljøer, som gennem en legende tilgang understøtter barnets vej til selvhjulpenhed, således barnet i et trygt læringsmiljø øver sig i at kunne klare dagligdags praktiske gøremål (toiletbesøg, af- og påklædning, holde orden i garderoben, f.eks. ift. skiftetøj osv.) med tilpasset støtte fra de professionelle voksne ud fra barnets udviklingsstadie. 

    Der er fokus på at børnene bliver set og hørt samt bringe børnenes nysgerrighed og undringer i spil overfor andre børn og professionelle voksne i et tillidsfuldt læringsmiljø.

    Det pædagogiske personale tager eksplicit udgangspunkt i børnenes styrker, og understøtter børnenes forskelligheder positivt, og børnene guides til at hjælpe hinanden og spejle sig i hinanden.

    Det pædagogiske personale har fokus på et nuanceret sprogs betydning for at barnet kan mestre eget liv. 

    Der arbejdes med fokus på positive overgange internt som eksternt, f.eks. via besøg på stuer/afdelinger i Børnegården og på skoler. Slagelse Kommunes kanon indeholder 3 kanonforløb á 14 dage, som alle dagtilbud og børnehaveklasser (differentieret ift. alder) er forpligtet til at gennemføre på samme tid i løbet af året.

    Dette hjælper overgange ved, at barnet i børnehaveklassen oplever genkendelighed indhold i kanonforløb.

  • Inddragelse af lokalsamfundet

    I Børnegården besøger vi jævnligt biblioteket samt benytter bibliotekets forskellige tilbud.

    Vi benytter tilbud fra teatret på den anden side af gaden i form af de gratis tilbud og forestillinger, der kræver betaling.

    Vi samarbejder med lokale idrætsforeninger, der i perioder af f.eks 3 uger i Børnegårdens eller foreningens egne faciliteter, præsenterer volley, fodbold, Yoga, gymnastik mv.
    Her er vi glade for portal målrettet dette samt invitationer.

    Vi har tradition for at samarbejde med Slagelse Musikskole omkring rytmikforløb af flere ugers varighed med musiklærer fra skolen i Børnegårdens vuggestuer.

    Børnegården benytter endvidere Slagelse Bys forskellige områder, herunder springvand, Anlæg, skaterbane, Fodsporet m.v.

  • Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

    I Børnegården er der fokus på, at luftcirkulering er tilpasset grupperummene.

    Vi har fokus på, at nedsættelse af negativ støj er en faktor i det pædagogiske arbejde, og at vi derfor investerer i lyddæmpning generelt.

    Den pædagogiske tilgang ud fra principperne fra Marte Meo er medvirkende til at inddrage børneperspektivet i alle aspekterne.

    Det pædagogiske personale indretter dynamiske læringsmiljøer ud fra det pædagogiske kendskab til børnene og med fokus på, hvad og hvordan børnene søger legemiljøerne, dialog med børnene om deres valg eller fravalg og dialog med børnene om hvad de ønsker.

De seks læreplanstemaer
  • De seks læreplanstemaer overordnet i Børnegården

    Børnegården arbejder pædagogisk målrettet med læreplaner. Vi sætter mål for vores pædagogiske arbejde ift. hvad vi gerne vil se af udvikling og hvad der er succeskriteriet.

    Læreplanen skal sikre pædagogisk kvalitet i barnets hverdag, samt sikre kontinuerlig udvikling af det pædagogiske personales faglighed og praksis. Vi prioriterer fordybelses tider i løbet af dagen for at kunne fordybe os og holde fokus på læringsprocessen. 

    I Børnegården arbejder vi med årshjul på alle tre afdelinger, hvor der kontinuerligt arbejdes med barnets sociale, sproglige og motoriske kompetencer. Her inddrages bl.a. ”Fri for mobberi” og slåskultur, tigertræning, LæseLeg, pædagogisk idræt som metoder til at styrker barnets kropslige, sociale, sproglige og personlige udvikling. 

    Vi har en fast Udegruppe, hvor der er fokus på natur, udeliv og science og hvor barnet løbende deltager i projekter og ture.

    Gennem året præsenteres barnet for kultur, æstetik, fællesskab og værdier via traditioner, som Lucia, Jul, Påske, Fastelavn, m.m. samt ugeprojekter, hvor barnet får mulighed for at arbejde med forskellige udtryksformer. 

    Vores pædagogiske arbejde synliggøres og dokumenteres bl.a. via Tabulex og vores hjemmeside, opslag, udstillinger og optræden. 

    For at kunne arbejde målrettet med det enkelte barn, arbejder Børnegården med primære pædagoger for alle børnene. Dette mener vi vil sikre, at der på bedst mulig måde bliver taget hånd om det enkelte barn og familie. Herved styrkes forældresamarbejdet, da det dermed primært er den samme pædagog, som forældrene har kontakt med vedrørende barnets trivsel, dannelse, læring og udvikling.

  • Alsidig personlig udvikling

    ”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

    Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

    Barnet tilbringer en stor del af sin tid i institution, hvorfor Børnegården derfor skal være et udviklings- og læringssted, som supplement til hjemmet. Personalet er bevidste om, at børn er forskellige og tager derfor afsæt i barnets ressourcer og kompetencer - med respekt for det enkelte barns personlighed ud fra en pædagogisk tilgang af vores udgave af principperne i Marte Meo.

  • Social udvikling

    ”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

    Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.”

    Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
    • Barnet er et socialt individ, hvor venskaber er en vigtig del af barnets liv. Barnet skal føle sig værdsat og som en del af en gruppe. Derfor er det vigtigt at kunne håndtere de sociale spilleregler.
    • Alle børn er unikke og ikke to er ens. Det er et vigtigt element at tage afsæt i, når vi arbejder med børn.
    • Samspillet mellem et eller flere mennesker spiller en væsentlig rolle for, hvordan vi som mennesker hver især trives i hverdagen. Når barnet føler sig som en del af et fællesskab, oplever vi, at barnet føler sig værdsat og uundværlig. Som personale ønsker vi i samspil med børnene, at socialisere det enkelte barn, så det trygt og godt kan agere og fungere i en større social gruppe.

     

  • Kommunikation og sprog

    ”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

    Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

    Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
    • Sproget er et vigtigt element i alles hverdag og er broen til omverdenen. Pædagogerne er med til at udvikle barnets sproglige kompetence og er dermed rollemodeller.
    • I dialogen med barnet skal pædagogerne derfor være anerkendende, nysgerrige og lydhøre.
    • Dialogen eller kontakten mellem mennesker er udgangspunktet for måden at være sammen på. Eller måske snarere kvaliteten af kontakten. Jo bedre dialogen fungerer, desto nemmere bliver det at blive en del af et fællesskab.
  • Krop, sanser og bevægelse

    ”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

    Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

    Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.
    • Barnet har brug for at bevæge sig. Bevægelse og sund kost er med til, at barnet føler fysisk og psykisk velvære samtidigt med, at det får selvtillid og opnår en bedre indlæring. Støttes barnet i at udfordre egen grænser ved fysisk udfoldelse, får barnet en større kropsforståelse, samt viden og erfaringer om sig selv, som de kan drage nytte af fremadrettet i andre læringssammenhænge.
  • Natur, udeliv og science

    ”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

    Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

    Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
    • Barnet lærer af egne erfaringer og skal derfor have mulighed for at opleve og bruge naturen eller være udendørs. Ved at bruge naturen stimuleres og udfordres barnets kognitive, motoriske og sanselige udvikling. Barnet opnår erfaringer med årsag, virkning og sammenhæng i forhold til årets gang, egen formåen og naturfænomener.
    • Læreplanstemaet indtænkes i de pædagogiske aktiviteter, ligesom det har sine selvstændige aktiviteter i vores årshjul.
    • Ugentlige ture i alle afdelinger er en del af arbejdet med temaet.
    • Der er oprettet en udegruppe bestående af en pædagog og en medhjælper, som samarbejder med hver stue i 2 dage ad gangen med primært fokus på temaet.
  • Kultur, æstetik og fællesskab

    ”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

    Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

    Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
    • Der findes ikke noget facit på, hvad der er rigtigt eller forkert og hvordan vi skal leve vores liv. Kulturelle oplevelser og værdier er med til at give barnet en nuanceret opfattelse af sin omverden og dermed sig selv. Barnet stifter bekendtskab med den danske grundkultur, normer og værdier. 
    • Ved at præsentere barnet for forskellige kulturelle udtryksformer, bevidstgøres barnet om, at der er forskellige måder at kunne udtrykke sig.
    • I Børnegården er der fortløbende fokus på dynamiske æstetiske læringsmiljøer (zoner i rummene). Personalet har fokus på at ændre i zonerne ift. sammensætningen i børnegruppen.
    • I de daglige rutiner, som fx frokost og eftermiddagsbid, er der fokus på samtalen, fx samtale om forskellighed i madpakker og hjemmelivet.
Evalueringskultur
  • Evalueringskultur

    ”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

    Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædago­giske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Evalueringen skal offentliggøres.

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

    Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

    Evalueringskultur

    Der evalueres gennem samtaler med børnene dagligt i plenum, i mindre grupper (fx spisning), ved individuel dialog med barnet.

    Det pædagogiske personale sparrer og evaluerer dagligt indbyrdes på stuen, på afdelingsmøder, fællesmøder stuemøder, formel og uformel sparring med ledelsen, pædagogiske konsulenter, forældrebestyrelse, daglig forældrekontakt.

    Slagelse Kommune benytter Rambølls ”Hjernen og Hjertet.
    TOPI (tidlig opsporing og pædagogisk indsats) er en systematik, hvor alle børns trivsel vurderes individuelt og fælles 2 gange årligt.
    Sprogvurderinger laves årligt fra børnene er 3 år.

    Der laves skriftlige statusbeskrivelser af barnets styrker og potentialer ved overgange fra vuggestue-mellemgruppe til Storbørnsgruppe og Storbørnsgruppe til skole, og hvor strategier til individuel understøttelse af barnets udvikling beskrives.
    TRASMO (systematik i vurdering af børnenes motoriske udvikling) på alle børn udarbejdes og opdateres i forbindelse med overgangene.

    Børnenes forskellige tegn på læring udstilles på stuen, via tegninger, billeder og beskrivelser på Tabulex samt ved forældrenes praksisfortællinger fra hjem til børnehave og omvendt.

Siden er sidst opdateret 14. juli 2021