Tandpleje
Nyt bookingsystem i tandplejen
Den 11. marts 2015 får Slagelse Kommunale Tandpleje nyt online bookingsystem. Med bookingsystemet kan du nemt og hurtigt bestille og aflyse tider, læse beskeder fra os til dig som forælder og få adgang til dit barns tandjournal m.m.
Hvad kan du med det nye bookingsystem?
Med vores nye bookingsystem får du som forælder adgang til en lang række nye funktioner og vigtige informationer – lige hvor og når det passer dig. Du kan:
- Booke, flytte og aflyse tider til dit barn, til undersøgelse og behandling
- Læse dit barns tandjournal
- Se beskeder fra Tandplejen
- Se og ændre i dit barns helbredsskema
- Få påmindelser på mail og SMS
OBS: Reguleringsklinikkerne er ikke en del af det nye bookingsystem endnu. Så hvis du skal booke, flytte eller aflyse dit barns tid på en af vores reguleringsklinikker, skal du stadig ringe til den reguleringsklinik dit barn er tilknyttet.
Hvordan gør du?
Det eneste du skal bruge for at få adgang til systemet, er dit NemID.
Du logger på systemet via forsiden af vores hjemmeside.
Hvis dit barn ikke har adresse hos dig
Systemet fungerer på den måde, at forældre der har samme adresse som deres barn automatisk har adgang til systemet. Forældre som ikke har samme adresse som deres barn, kan få de samme muligheder for at se deres barns journal og bestille tid via bookingsystemet, hvis den forælder som barnet har adresse hos, giver tilladelse til det.
Det gør de på den side der hedder ’Profil’, når de er logget ind i systemet.
Hvis du er plejeforælder til et barn
Plejeforældre kan ikke logge på systemet med NemID. Så hvis du er plejeforælder til et barn, skal du stadig ringe til vores call-center for at booke tider m.m.
- Telefonnummer til call-centeret: 58 57 42 20
Tjek dine kontaktoplysninger
Når tiden nærmer sig for undersøgelse eller behandling, og hvis vi har skrevet en besked til dig i systemet, vil du modtage en SMS og/eller en e-mail fra os.
Første gang du logger ind i systemet, er det derfor vigtigt at du tjekker, om vi har det rigtige telefonnummer og e-mail til dig. Hvis du ikke allerede har givet os dit telefonnummer eller din e-mail, vil vi venligst bede dig om at indtaste dem.
Når du er logget ind i systemet, kan du se hvilke kontaktoplysninger vi har på dig, på den side der hedder ’Profil’.
Spørgsmål?
- Vi sidder klar til at besvare dem
Hvis du har nogen spørgsmål til systemet, så sidder vi klar til at hjælpe dig i vores call-center. Så tøv ikke med at ringe, hvis der er noget vi kan hjælpe dig med.
Tlf.: 58 57 42 20