Evaluering af pædagogisk læreplan

Skriftlig evaluering af den pædagogiske læreplan 

Udover at evaluere, som beskrevet under ”Evalueringskultur”, har vi udvalgt eksempler på beskrivelser af forskellige evalueringsformer fra hver afdeling eller stue. 

Vuggestuen laver nyhedsbreve månedsvis.

Hvert nyhedsbrev har udvalgte eksempler på praksisfortælling ift. læring fra måneden før og præsentation af tema m.m. for den kommende måned. 

Mellemgruppen og Storbørnsgruppen har evalueringsmøder stuevis hver måned. 

Natugler laver månedsbrev med praksisfortællinger ift. læring fra måneden før.

Evaluering af pædagogisk læreplan juli 2021
  • Ugler

    Eksempel på nyhedsbrev fra Ugler

    Vi siger velkommen til vores nye barn (navn) og hendes familie. Hun starter 15. maj

    Vi skal i denne måned arbejde med Natur, Science og Udeliv, hvor vi samtidigt vil have fokus på "Krible krable" 

    Evaluering af april måned

    Vi har i april haft fokus på muskel-led motorikken og især vestibulærsansen. Vi har brugt den store bakke på den store legeplads til at løbe op og ned ad. Vi har set børnene gennemgå en udvikling fra at skulle have en hånd af den voksne til at komme op og ned til at samtlige børn selv går/løber op og ned af bakken. Ja selv (navn) har udfordret bakken i kravlestilling.

    Vi har haft fokus på farverne. Farverne gul, blå, rød og hvid og grøn har hængt fremme så vi har sunget og talt om farver hver dag. Vi oplever at flere børn peger på farverne og lige remser op hvilke farver der hænger hvor. 

    Krible krable

    Vi vil i maj have fokus på Natur, Science og Udeliv. Her vil vi være nysgerrig og undersøgende på krible krable dyr f.eks. regnorme, bænkebidere, myrer og andre smådyr man kan finde i naturen. På den måde får børnene konkrete erfaringer med natur og dyreliv. Vi vil benævne de dyr vi finder og prøve at holde dem i hånden og på den måde prøve at rykke på nogle børns grænser. 

    Science

    Science understøtter børnenes nysgerrighed, undersøgelse og udforskning af verden. Vi vil eksperimentere med farver og forskellige konsistenser f.eks. hvad sker der når man blander vand med f.eks. frugtfarve eller blander to forskellige farver. 

    Blomsterdag uden bedsteforældre

    Vi har blomsterdag den fredag d. 21 maj.  Her planter vi blomster som jeres barn selv skal have med (1 stk). Vi hjælper børnene med at plante deres blomst. Børnene hjælper med at passe og vande deres egen plante. 

    Farvefestival

    I hele uge 20 har biblioteket arrangeret en farvefestival. De stiller bøger og redskaber til rådighed som vi kan arbejde med. Deriblandt vil der være en online teaterforestilling.

    (navn) har sidste dag i vuggestuen d 31.5 Vi kommer til at savne (navn), men ønsker (navn) og familien alt det bedste på sit nye eventyr i børnehaven.

    Mange forårshilsner Ann, Jannie, Tina F og Tina J

  • Spætter

    Eksempel på forældrebrev fra Spætterne

    Tillykke med 1-års fødselsdagen til (navn) d. 30. maj – Hurra.

    (Navn) har sidste dag i vuggestuen d. 31. maj – Held og lykke.

    Vi ønsker jer nogle gode fridage til Kr. Himmelfartsdag samt god pinse.

    21. maj holder vi blomsterdag. Hvert barn skal medbringe en blomst som plantes sammen med en pædagog ude på legepladsen. Mere info følger.

    I maj måned er vores tema Blomster og farver. Månedens sange vil være ”Det kribler, det krabler”, ”Solsikkesang” (fra MusikMerete) og ”Godmorgen sol”.

    Vi vil bruge Blomster og farver som udgangspunkt i vores aktiviteter på stuen, legepladsen og på vores ture. Vi vil sætte ord på de blomster, vi ser (og genkender navnene på). Børnene er meget opmærksomme, når vi på ture, på f.eks. at finde blomster, hvor de er gode til at give udtryk for, hvad de finder.

    Highlights fra april

    Børnene har lavet græsmænd af savsmuld samt græsfrø, der af børnene blev blandet sammen og puttet i en nylonstrømpe. I denne proces har de været gode til at vente på tur, hvor de imens har set, hvad der blev lavet af de andre børn. Hver dag har børnene været med til at vande /give græsmændene et brusebad og set at de begyndte at spire og få længere hår (græs).

    Til vores Påskefrokost var der nye smagsoplevelser, hvor der bla. blev smagt citron. Dette kunne kobles til vores rim ”Oppe i gardinerne”  hvor alle syntes det var surt og nogle kunne endda lide smagen.

    Det sker i børnegruppen lige nu

    Når vi er på legepladsen eller på ture, er børnene blevet interesserede i at samle pinde, hvor de sætter ord på at pindene er tørre/gamle – bark/grene. Dette bliver en sanseoplevelse, hvor de med syns- og følesansen ser/mærker pindene. Vi ser en interesse for naturen, hvor børnene får samlet bark/blomster og er opmærksomme på, når de hører/ser fugle/brumbasser. Deres interesse bliver set og understøttet ved bla. dialoger med børnene.

    Hilsen fra Jannie, Hatidza, Kamilla og Majbritt

  • Lærker

    Eksempel på evalueringsmøde Lærker

     

    Evaluering og refleksion over Sprogarbejde med tosprogede

    Vi ønsker i højere grad at bygge bro mellem de tosprogedes modersmål og dansk - dette støtter op om deres sprogtilegnelse, og en anerkendelse af deres modersmål og kultur er essentiel i identitet dannelsen.

    Vi vil hver måned udvælge enkelte fokusord i relation til temaet, som vi får oversat til de sprog, vi har på stuen (arabisk, kurdisk og tyrkisk).

    Vi vil endvidere oversætte hverdagsord/hilsner, såsom "godmorgen" og "god weekend"
    Vi kan også arbejde med kulturelle højtider, for eksempel ramadan.

    Fortsat have fokus på at børnene skal lære dansk, og at det er en dansk institution.

    Samarbejde med forældre om dette, for eksempel bede dem om at oversætte ord til os, som vi kan bruge i konteksten sammen med det danske ord for samme.

    Arbejdspunkt

    Vi forbereder det, så vi senest er i gang med det til marts og evaluerer i april. 

    Evaluering og refleksion af køn – forskelsbehandler vi?

    Opmærksomhed på hvilken sprogbrug vi benytter i forhold til at gøre forskel på kønnene, for eksempel  snak om drenge- og pige legetøj.

    Påvirker vi ubevidst børnenes opfattelse af, at nogle ord bruges til piger og andre til drenge? for eksempel "Hvor ser du fin ud i den kjole" eller "Hvor ser du sej ud i den kjole".

    Arbejdspunkt:

    Alle på stuen observerer om vi ubevidst forskelsbehandler og hjælper hinanden ved at gøre opmærksom på det. Der evalueres på punktet til marts. 

    Evaluering og refleksion over tegne/farvelægge

    Får vi skubbet nok til børnenes udvikling, bliver de tilbudt forskellige materiale at arbejde med?

    Fokus på at være i dialog med børnene omkring, at der er forskel på om de tegner eller farver, på om de tegner eller farvelægger i februar.
    Vi må gerne skubbe til deres udvikling, stille krav til dem. 

    Fokuspunkt til næste gang

    Kultur, æstetik og fællesskab 

    Pædagogiske mål:

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Stuen har fået 5 eksempler på refleksionsspørgsmål, som de skal have fokus på indtil til næste refleksionsmøde.

    Her vil vi i fællesskab evaluere på de to ovenstående pædagogiske mål. Hvad virker, og hvad der eventuelt skal der justeres på, hvad skal vi gøre mere af, og hvor kan vi se at børnene kan bruge det, vi præsenterer dem for?

  • Svaler

    Eksempel på evalueringsmøde Svaler

    Evaluering af vores arbejde med behovsudsættelse fra sidste evalueringsmøde. Flere af børnene gik på juleferier, hvilket har vanskelig gjort at fokusere på emnet. De børn vi har kunnet arbejde med, har en del børn haft en positiv udvikling i deres behovsudsættelse.

    Vi har bl.a. arbejdet med forskellige spil, hvor børnene skal vente på tur. Nu har vi fokus på pige, som er særligt udfordret i at vente på tur. Hun afbryder mere end det gennemsnitlige barn.

    Her skal vi sætte ord på, hvis tur det er, nævne rækkefølgen. Evt. ligge en hånd på skulderen.

    For eksempel ”Hov AAAA, det var ikke din tur. Lige nu er det Knud, der fortæller, bagefter er det Asta, og så er det din tur”

    Bruge en ”talebamse/bold”, så børnene fysisk kan, se, hvis tur det er til at tale. 

    Arbejdspunkt Josefine (Pædagogstuderende):

    Josefine skal lave intensivt dialogisk læsning med AAAA og et andet barn. 

    Vi har snakket samling og hvorfor, vi prioriterer denne. Målet med samlingen, er at børnene skal opleve at være en del af en større gruppe, samt en del af det tema, vi er i gang med ift. månedsplanen. Samtidig oplever, vi at børnene profiterer af at være en del af en gruppe.

    Det er stadigvæk positivt ift. vi bruger rolig musik til frokost. Det giver en naturlig ro. Børnene begynder stille og roligt at snakke, og vi undgår at børn, i stedet for at være stille, bruger tiden på at tysse på hinanden og sige ”du skal være stille”. 

    Garderobesituationen er blevet mere rolig, når børnene kommer ud og ind i mindre grupper. 

    Udegruppe

    Som udgangspunkt skal alle børn i udegruppen på skift. Det er der, der arbejdes fokuseret med natur, science m.m.
    Det er en pædagogisk luksus at have en ekstra gruppe, der gør ,at vi er færre børn på stuen - en ekstra ressource.

    Har du som pædagog behov for for eksempel at sprogvurdere et barn, gør du selvfølgelig det (eftermiddag)

  • Mejser

    Eksempel på evalueringsmøde Mejser 

    Refleksionsspørgsmål
    Hvornår gør I især en positiv forskel for børnene? – hvornår er det, at det fungerer? Hvor er det, vi gør en forskel?

    På mejserne er det særligt, når vi arbejder i de små grupper. Her ser vi en positiv udvikling. Vi får muligheden for, at have fokus og nærvær og tid til det enkelte barn, samt vi har mulighed for at alle bliver set og hørt.

    Vi oplever især at vores tydelighed, genkendelighed, forudsigelighed og rutiner gør en positiv forskel for børnene. Det giver overskud, ro og energi til indlæring hos børnene. Frem for at al energi bruges på usikkerhed i for hold til ”hvad skal vi? - hvordan gør vi? – hvad forventer personalet af mig”?

    Det at vi sætter ord på alt over for børnene og har fokus på børnenes behov (børneperspektiv), ser vi gør en stor og positiv forskel for børnene. De ved, hvad de skal samarbejde om, det giver dem ro, at det er genkendeligt fra dag til dag og ens tilgang hos personalet. Vi har fokus på konflikter nedtrapning – afledning og bruger sætninger som ”du skal bruge dine ord”. Sætninger som vi oplever at børnene tager til sig og bruger overfor kammeraterne.   

    Opfølgning på arbejdspunkt fra sidst

    (Hvordan skaber vi ro og tid til guidning, samt minimerer konflikter i garderoben, når vi skal have overtøj på?)

    Børnene bliver guidet ud i garderoben i mindre grupper og en personale går med. Lige så snart de første 4-5 børn er færdige med at få overtøj på, går den første personale ud samen med de børn.

    Det vil skabe plads til, at de næste børn går i garderoben sammen med en ny personale.

    Tiltaget har skabt den ro og til guidning, som målet var. Samt at konflikter hver dag er gået til at være små frustrationer over for eksempel en lynlås der driller, og som der er tid og ro til at øve.

    Opmærksomhed punkt med ny struktur i garderoben:

    Hvis stuen ikke har sovebørn, skal den der er sidst til pause, gå ud på legepladsen og hjælpe sin kollega med at få børnene ind. (Gør nogle notater og refleksioner i det, fungere det, eller ikke?)

    Tiltag på stuen med positiv effekt

    Eftermiddagsbid er ændret fra, at alle skulle sidde ned samtidig, samt vente på alle var færdige.

    Nu aftales med børnene, inden de går på legepladsen, hvilke legestationer, der skal blive stående, til vi kommer ind igen og hvilke nye legestationer, der er stemning for. Disse gøres klar inden alle går på legepladsen. Når børnene kommer ind fra legepladsen, tager de overtøj af og vasker fingre. De børn der har lyst til at lege, går i gang med det. De børn der mærker sult i deres mave, sætter sig ved det bord, der er gjort klar.

    En personale er placeret ved eftermiddagsbid bordet.  Her holdes flere små samlinger i nærmeste udviklingszone med dialogisk læsning, mens der spises. Samt følger op på, at alle børn har fået spist.

    Den anden personale guider de børn, der leger, tager imod forældre og hjælper på toilettet mm.

    Effekt af tiltag

    Der dannes andre legerelationer via de grupper, de har valgt at sidde og spist med.

    Der arbejdes med medbestemmelse – Er jeg sulten? – har jeg lyst til at spise nu?

    Barnet lærer at mærke efter, om det er sulten og ikke bare spiser, fordi det bliver sagt.

    Oplevelsen er, at børnene overvejende søger samme aldersgruppe at spise med, hvilke gør at bogen til dialogisk læsning kan målrettes alderssvarende.

    Der er færre konflikter og diskussioner, da børnene selv vælger hvornår de vil spise og kan gå fra bordet, når de er færdige, uden at skulle vente på andre bliver færdig.

    Kan man tage læseleg, når nogle af børnene er i udegruppen? – og når der skal laves aktiviteter kan man inddrage lidt flere børn på.

    Ændring af morgensamlinger:

    Vi sidder ned, giver mere ro.

    Giver de mindre børn mere mod. 

    Kaktusord og blomsterord

    Kaktusord =  ord der stikker, gør ondt når man siger de ord.

    Blomsterord = de gode ord, som man får solskin og regnbuer i maven af.

    Der opleves en større bevidsthed omkring at de ”grimme og ubehagelige” ord gør ked af det, når de kaldes Kaktusord – En kaktus stikker og giver smerte.   

    Generelt på stuen

    Alle tre personaler oplever en samhørighed og ensartethed i ordvalg, tilgang til børnene, samt at børnene bliver mødt i deres følelser og fokus er på konfliktnedtrapning.

    Pt. er børnene optaget af rolleleg, hvor der inddrages læring fra bøger der er blevet læst, andre lege og fri fantasi. I øjeblikket fylder katteroller i legene. Der kobles sange på der handler om katte for eksempel ”hvem vil ikke gerne være kat”.

    Stuen oplever at X og Y har dannet et bånd - ”vi passer på hinanden”. De er hinandens tryghed, og de søger hinanden. Relationer er ændret fra konfliktfyldt til positive lege med, med - og modspil og samarbejde. 

    Opmærksomhedspunkt

    Når stuen modtager nye børn, opleves at Y søger Maria og vil fastholde hendes opmærksomhed. Fremad rettet skal der være fokus på at X er i gang med aktivitet, hvor en personale deltager. Dette skal give Maria mulighed for at møde og koncentrerer sig om nye børn og forældre, uden at Y ”kræver” opmærksomheden.

    Fokuspunkt til næste gang

    Kultur, æstetik og fællesskab (læringsplan)

    Pædagogiske mål:

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Stuen har fået 5 eksempler på refleksionsspørgsmål, som de skal have fokus på indtil til næste refleksionsmøde.
    Her vil vi i fællesskab evaluerer på de to ovenstående pædagogiske mål. Hvad virker, og hvad der eventuelt skal der justeres på. 

    Brainstorm omkring pædagogiske mål

    Hvad er børnene optaget af pt, og hvad kan vi følge, udvikle og fokusere på i forhold til de pædagogiske mål? 

    Kina (ude på det store hav) – A og B kommer fra Kina, de snakker kinesisk.

    Der er børn fra flere forskellige kulturelle baggrunde. Møde børnene i deres nysgerrighed på vores forskellighed, gennem sange, bøger vi læser.

    Hørt kinesisk musik for eksempel – N smilede over hele hovedet og reagerede med genkendelighed.

    Billede af et kinesisk barn – ser hinandens forskellighed, finde det kinesiske flag.

    Evt. lave en kulturuge.

    Hvad mon er i Kufferten? – have det visuelt – godt for særligt de tosproget. (Til samling f.eks.)

    Hvad er det vi ser? – hvad er det de siger?

    Have mere fokus på brug af bl.a. maling. (Brug fjer, gaffel, kugler mm.)

    Trylledej – lave figurer til bl.a. dette man har læst, eller det der optager dem. Også male figurerne efter.

    Hvad med instrumenter?

  • Spurve

    Eksempel på evalueringsmøde – Spurve

    Alsidig Personlig Udvikling 

    Opstart på evaluering af læreplans tema – Alsidig personlig udvikling. 

    Refleksionsspørgsmål 

    Hvordan skaber vi trygge rammer for børnene generelt – også når børnene er urolige, bange og vrede? 

    Vi møder barnet i den følelse barnet er i. både den vrede følelse og den positive følelse. Opleves det at barnet er uroligt eller for eksempel vred, tilbydes barnet en Brain break. 

    Vi bruger meditationsmusik for at skabe et roligt læringsmiljø 

    Vi skaber tryghed via Marte Meo principper, som at være tydelige i vores forventninger. Være forudsigelige og troværdige, ved at vi gør, det vi siger. Ved at sætte ord på os selv og børnene, samt anerkender det enkelte barn for den, det er. 

    Hvordan udfordrer vi det enkelte barn inden for dets nærmeste udviklingszone?

    Barnet får lov at se aktiviteter og forventninger an.

    Der gruppeinddeles med fokus på, hvor barnet er udfordret og aktiviteterne tilpasses nærmeste udviklingszone

    For eksempel Kanon - Krible Krable: de børn der ikke er skolestarter samles i en gruppe. Der arbejdes med samme emne som skolestarterne, men med fokus på det, der optager barnet. For eksempel at synge Mariehønen evigglad, snakke om hvad vi mere kender, hvor der indgår en mariehøne. 

    Hvordan arbejder vi med, at alle børn er engagerede og motiveret i de gruppeaktiviteter vi tilbyder? 

    Engageret pædagogdeltagelse og varierede aktiviteter.

    Fokus på gruppeinddeling i forhold til hvilke børn, der profiterer af at være sammen.

    Små grupper, hvor barnet har mulighed for at blive set, hørt og få fokus.

    Tydelighed, forudsigelighed og tydelig forventningsafstemning.

    Hvad tilbyder vi de børn, der forlader en aktivitet?

    Starter med at prøve at motivere barnet til fortsat deltagelse.

    Vil barnet ikke deltage tilbydes barnet en tydelig rammesat legezone. 

    Hvordan vælger vi, hvilke aktiviteter, vi tilbyder hvilke børn?

    Aktiviteter udvælges efter hvilken udvikling, der skal understøttes. For eksempel har et barn vanskeligheder med at lege, arrangeres rolleleg med deltagelse af pædagog. 

    Har barnet udfordringer sprogligt, arbejdes der med LæseLeg 

    Arbejdspunkt til næste gang

    Fokus på Alsidig personlig udvikling – vi gennemgår refleksionsspørgsmål og sætter eksempler på vores svar. 

    Dialogisk turtagning til frokost.

  • Skovduer

    Eksempel på evalueringsmøde Skovduer


    Legezoner

    Vi har overvejelser omkring dynamikken i gruppen i forhold til hvilke zoner, vi har lavet. Der er stor interesse fra børnene for køkken og dukker, så den krog har fået stor opmærksomhed og fungerer for både piger og drenge.

    Barbiezonen er flyttet til modsatte hjørne for at give plads til legen samtidig med at legen begrænses i ”fylden” – altså der er ikke dukker og dimser over det hele.

    Zonen for bevægelse er flyttet til gangen, så den fysiske del er flyttet fra de stillesiddende aktiviteter, hvilket giver større mulighed for fordybelse i zoner på stuen.

    Vi taler om vores fordeling på stuen, hvor er vi placeret, hvem gør hvad og lade være med at gå samme sted hen som din kollega.

    Stole på at vi gør det, vi har aftalt, så der er fokus på egen opgave for eksempel ved samling, toilet og frokostbordet.

    Jeanne spørger ind til vores kø ved toilettet – hvad er overvejelser og muligheder; er der diskussioner eller konflikter mellem børnene, eller hvad virker?

    Vi har prøvet forskellige ting i forhold til køen, sendt ud i små grupper, mens andre venter i rundkredsen, ladet børnene prøve selv og vi har ikke fundet hverken det ene eller det andet mere eller mindre smart.
    Vi tager det som arbejdspunkt til næste gang vi mødes.

    Arbejdspunkt til næste gang

    Opmærksomhed omkring hvor mange voksne, vi er samlet på samme sted i for eksempel toiletkøen eller ved garderobesnakken med forældre.
    Overvejelser om køen – hvad kan vi gøre anderledes, hvis det skal gøres anderledes?

  • Natugler

    Eksempel på månedsbrev fra Natuglerne

    Kom maj du søde milde……………. 

    …men det blev så ikke den maj vi havde set frem til men en våd omgang.

    Bad

    Når dit barn skal sove eller være på Natuglerne længe, tilbyder vi dem som oftest et bad.

    Det gør vi for det første, fordi de har haft en lang dag og trænger til at få sandet ud af ørene. Vi gør det også, fordi det træner barnet i at tage tøj af og på. Når vi bader dem, har vi noget legetøj, som de får med i badet. Vi øver samtidig begreber, former og farver. Børnene syntes det er sjovt, og de leger læring ind. 

    Vi spiller Mix-Max

    Vi har fundet et gammelt spil frem fra gemmerne og støvet det af. Spillet øver spilleren i at vente på tur, at genkende ”øjnene” på terningen og omsætte dem til tal. Spillet handler om at mixe hat, hoved, krop og ben, for til sidst at komme frem til den rigtige figur. Det giver rigtig mange grin undervejs, når brandmandens krop får prinsesse hoved, dykkerklokkehat og havfruehale som ben. Det giver også god mulighed for at snakke om udseende af forskellige typer for eksempel havfrue, gammel bedstemor, brandmand osv. 

    Hilsen Natuglerne

  • Fokuspunkter fra evaluering af årshjulet

    Fokuspunkter fra evaluering af årshjul for 2020-2021

    Storbørnsgruppen

    Der opleves en fordel ved at arbejde med månedsemner. Emnet kan bredes ud, og der er tid til at fordybe sig. Der er tid til, at alle børn får den tid, de har behov for. Der er en oplevelse af, at børnene har taget læring til sig.

    Arbejdet på tværs af stuerne har været en succes. Børnene søger nu hjælp hos alle pædagoger og ikke kun én bestemt pædagog. 

    Personalet oplevede, at deres forberedelse til årets arbejde havde fungeret. Emnerne var planlagt og lå klar til brug. Der har været behov for små justeringer, som er sket undervejs i arbejdet med det enkelte emne.

    Der er en oplevelse af, at det forberedte forældreskriv til hver emne, har været modtaget positivt af forældrene. Skrivet har givet forældrene mulighed for at sætte sig ind i, hvad der arbejdes med den enkelte måned, samt givet mulighed for dialog forældre og børn imellem. 

    Fremadrettet skal der være fokus på at beskrive et læringsmål for det enkelte barn samt gruppen.

    Der skal arbejdes i mindre grupper, frem for hele gruppen.

    Der skal være fokus på at differencer mellem forskellige pædagogiske metoder i forhold til forskellige børn og forskellige udfordringer. 

    Mellemgruppen 

    Svaler

    Der er arbejdet med tematisk sprog emner hver måned. Der har været fokus på at inddele små grupper på 4-5 børn, sammensat efter nærmeste udviklingszone og den udfordring, der skal arbejdes med. 

    Der har været fokus på dialogisk læsning/sange, hvor børnene har været medfortællende. Dette har givet en positiv udvikling, især blandt flersprogede børn.

    Forældrene er blevet inddraget via deres hjemmelæringsmiljø, hvor de har fået de historier og sange, der blev brugt på stuen. 

    Fremadrettet skal der fokus på fokusord – læringen skal foregå ”gennem kroppen” 

    Lærker

    Har haft fokus på det børnene har været optaget af, for så at inddrage det i det kommende emne. Pædagogerne oplever, at børnene bruger deres læring efterfølgende i deres lege. Både på legepladsen og indenfor. De leger ”vi masser” hinanden. Inddrager hattene (brugt i en pædagogisk aktivitet) som hænger tilgængeligt. Bruger spontant metoden ”Bo”, når de oplever kammerater kede af det.

    Lærkerne har ladet sig inspirerer af Svalerne i forhold til tematisk sprogarbejde. Månedens emne bygges op omkring et tema, som bredes ud i forhold til aktiviteter, gruppesammensætning og nærmeste udviklingszone. 

    Der arbejdes kontinuerligt med metoden LæseLeg, hvilket understøtter de flersprogede. Bogen udvælges så den relaterer sig til månedens tema.

    Stuen har haft fokus på at bruge pædagogisk idræt i hverdagen. Ikke som en planlagt aktivitet, men som ”konflikt nedtrapning” i overgangene fra en aktivitet til en anden. 

    Fremadrettet skal der til samling, arbejdes med opdelte grupper efter nærmeste udviklingszone. Erfaringen er, at der er for stort spring fra de sprogligt alderssvarende børn til de flersprogede med ingen eller minimal dansksproglig kunnen. 

    Mejserne

    Stuen har arbejdet fokuseret med plancherne fra Fri For Mobberi, som stilles synlig på bordene, udvalgt efter hvad der rører sig i børnegruppen. Her har pædagogerne indarbejdet begrebet ”Kaktus” ord, - ord der stikker og som gør ondt, når de siges til andre. Pædagogerne har kontinuerligt arbejdet med sætninger som ”Du skal bruge dine ord, så kan jeg hjælpe dig” i forbindelse med arbejdet med børnenes sociale kompetencer.

    Børnene har aktivt tage Kaktus ordret til sig og gør selv opmærksom på til kammerater, at det er kaktusord, når der bliver sagt grimme ord i konflikter. Personalet hører børnene sige til hinanden ved gråd og vrede; ”Du skal bruge dine ord, så kan Ida hjælpe dig” 

    Stuen har arbejdet med samling i to grupper opdelt med de ældste og yngste. Det har givet en synlig, hvor de yngste og små nye er blevet aktive i samlingen og tryg til at sige noget højt. I denne gruppe arbejdes der med hånddukker for at understøtte læringen både visuelt og sprogligt. 

    Der arbejdes med ”Den flyvende kuffert” for at gøre samling visuelt og spændende. Effekten har været, at det har understøttet og skærpet børnene fokus. 

    Stuen fordeler sig kontinuerligt i 3 mindre grupper, samt fordeler sig i mulige rum. Både ved planlagte aktiviteter og ”fri leg”. Oplevelsen er at det skaber ro for børnene og fokus og nærvær fra pædagogerne. Grupperne bruges til, at pædagogen får mulighed for at understøtte den ønskede udvikling hos det enkelte barn. Samt det giver mulighed for at observere, om der sker en udvikling, eller om der skal justeres.  

    Stuen oplever en positiv effekt af, at børnene forberedes visuelt før opstart af nyt emne, samt at der følger noget genkendeligt med fra forrige emne. Børnene ved, hvad de skal samarbejde om samt giver børnene en mulighed for en succesoplevelse ved at kunne genkende det, de er blevet forberedt på. 

    Stuen har gennem året afprøvet en ny metode i forbindelse med eftermiddagsbid. Der tilbydes hver dag historielæsning fra 3 forskellige bøger til 3 forskellige alderstrin. Der arbejdes med børnene kropsbevidsthed, evnen til at mærke/sanse for eksempel sult, tørst, mm. Børnene beslutte selv, hvornår de vil spise frugt. Nogle starter med at lege og andre sætter sig til bordet med det samme. Historien vælges efter nærmeste udviklings zone. Er bordet fyld op, når et barn føler sult, arbejdes der med behovsudsættelse, til der bliver plads. Søger barnet at høre en bestemt bog af de 3 valgte, og den ikke bliver læst lige når barnet har lyst til at spise, arbejdes der igen med behovsudsættelse samt at indgå kompromis. Vil jeg spise nu, er det ikke den foretrukne historie. Vælger jeg den foretrukne historie, må jeg vente med at spise, til den blive læst.

    Der opleves en effekt, hvor børnene kan sætte ord på deres behov for eksempel ”jeg er ikke sulten nu, jeg vil godt lege” eller ” jeg venter med at spise til historien om ………… bliver læst” 

    Fremadrettet vil stuen have fokus på at inkorporere Pædagogisk idræt i overgangene fra én aktivitet til en anden.

    Samt at gå på tur i små grupper, så der er mest muligt fokus og nærvær fra pædagogen.   

    Vuggestue

    Spætter

    Tema 2 måneder ad gangen. Legezoner opdelt i løbet af dagen.

    Morgenzonen vil de regulere i, da de oplever de ofte må sige nej til børnene, da børnene vil over i den zone, der er lukket, hvordan sikrer de sig at dette ikke sker.

    Juster i zoner ud fra hvad børnene er optaget af.

    Opdeling af grupper ud fra barnets kunnen og ikke kun alder.

    Dialogisk læsning og sang.

    Sætter ord på børnene. Arbejder med at se barnets initiativ, som oplæg fra Jannie har inspireret til.

    Ugler

    Fordeling af pædagogisk personale i forhold til rollefordeling.

    Bruger rammerne til at fordele sig i mindre grupper for eksempel i Natuglernes indgang.

    De har tema i 3 uger.

    Evaluering i forhold til Storgruppen.

    At være ude inden klokken 9 er ikke lykkedes. Prøver at justere i det.

    Læser dialogisk i løbet af dagen.

    Har fokus på at gå mere i mindre grupper. 

    Natugler

    Dagbog forældrebreve er godt.

    Dagligdagen tager udgangspunkt i barnets interesser og sætter dagsorden.

    Faste rutiner som mad og bad.

    Følger barnet og dets initiativer.

    Vigtigt der er en rød tråd i det pædagogiske arbejde med børnene, derfor vil de fokusere på at arbejde mere med skemaerne, som Jannie har givet.

    Legende tilgang. Vi er i børnehøjde med børnene

    Sætter sig på gulvet, nærværende og kan se barnets initiativer da man følger barnet.

    Barnet begynder at åbne sig, barnet ser sig vigtig, og vi ser hvad barnet er optaget af.

Siden er sidst opdateret 25. juli 2021